Fotoalbum

15. november 2008 
    
     

Farvel til en ven

Så kom den dag vi havde frygtet, vi skulle tage afsked med vores dejlige Cairn Terrier, Ursula. Hun blev bare 10½ år, inden sygdom indhentede hende.

Første gang vi så hende, var hun bare 8 dage gammel, ikke større end hun kunne ligge i min håndflade. Nogen måneder før, havde vi sagt farvel til vores Beagle med navnet Bounty, og havde efterfølgende besluttet at der skulle gå mindst et halvt år inden vi igen skulle have en ny hund.

Savnet blev for stort, og vi rådførte os med vores dyrlæge gennem mange år, http://www.helsingedyreklinik.dk/ og dyrlæge Birthe Valling, om den hund vi havde i tankerne, en Cairn Terrier. Hun mente afgjort at dette var hunden for os, så jagten gik ind for at finde en kennel der havde hvalpe til salg.

Her ringer vi i vores søgen til en del kenneler og til sidst finder vi hvalpe, 8 dage gamle, hos www.sidsecairn.dk de var født d. 17. Januar, jeg aftaler med Ulla Hultqvist at vi skal komme forbi og se på dem samme dag. Da vi var de første der så på dem kunne vi vælge, blot skulle navnet starte med U, så hun kunne ikke hedde andet end URSULA, opkaldt efter John Mogensen’s sang om den dejlige pige med navnet URSULA.

Første vers i denne sang, følte vi, var som en beskrivelse af vores hund, allerede fra vores første møde med hende.

URSULA!

Blot et enkelt blik var nok.

URSULA!

Hun virked’ på mig som et chok.

Dejligt ribs.

Ting og nips.

URSULA!

Hvilken stemme; hvilket smil.

URSULA!

Hun har klasse; hun har stil.

Suveræn

Simpelthen;

URSULA!

Hun kommer hjem til os i påsken 1998, da vi havde valgt at holde et par ekstra dage, så hun kunne føle sig hjemme. Siden er det hende som ”bestemte” vores campingture, dette for at være så meget sammen med hende i vores fritid som muligt. ”Bestemte” på den måde, at var der ikke plads til hende, var der heller ikke plads til os.

Så for ca. 1½ år siden begyndte sygdommen, kræft i urinblæren. Birthe undersøgte hende og vi blev enige om at hun skulle opereres for at se om det kunne fjernes. Vi hentede hende dagen efter operationen, desværre med den melding fra Birthe, at det havde været umuligt at fjerne det hele, da det sad ved urinvejsudgangen, men nu måtte vi se og holde øje med om det blussede op igen. Efter utallige blærebetændelser, og scanning med jævne mellemrum, for at se hvordan det stod til, gik det pludselig ned af bakke igen, kræften var begyndt at vokse. Ved den sidste scanning vi fik foretaget for 8 dage siden, var den så fremskredet, at der skulle træffes en beslutning.

Denne beslutning blev taget fredag formiddag, hvor jeg aftalte med Birthe at vi skulle komme lørdag morgen, så skulle hun have fred inden hun begyndte at lide. Kl. 8.45 sluttede hun sit liv, på en meget stille og fredfyldt måde.

Hun havde den største plads i vores hjerter og vil altid være meget savnet, et savn der er svært at komme over. Skrevet med en kærlig tanke og tak for mange glade timer i de 10½ år hun levede.