Strøm i campingvognen

Nye kontakter og stik

En af de ting der har undret mig, der er kun 2 strømudtag i vores Adria Altea 432 standard fra fabrikken, et til fjernsynet og et på forsiden af køkkenbordet, dette skal laves om, da det er alt for lidt i vores tider, hvor man både har mobiltelefoner, computer og iPad med på turene


Jeg er begyndt at lave lidt om på den Adria Altea 432 - 2006, som vi købte for nyligt. En af de ting som irriterede mig, var at man på siden af køkkenbordet ved døren, havde lavet 2 kontakter, en til den udvendige lampe, og en til lampen over bordet. Hvorfor havde man ikke fra start lavet en dobbelt kontakt, hvor der var tænd/sluk til begge disse lamper, dette ville så give plads til en stikkontakt mere, og dette kan der godt være brug for.

Så derfor købte jeg en dobbelte afbryder og et par stikkontakter, for at lave denne ændring som er ret simpel, da afbryderen til lamperne er lavet med et såkaldt ”loope” i installationen. Efter at have målt hvilken del af ledningerne der var 12v strøm på, kunne jeg montere den nye dobbelt kontakt.

De nye kontaker er købt hos en campingforhandler, der handler med Adria, da jeg gerne vil have de skulle være magen til dem der sidder i campingvognen i forveje.

Herefter var der nu plads til en stikkontakt, uden at skulle bore ekstra huller, strømmen til denne hentede jeg fra stikkontakten på forsiden af køkkenbordet. Placeringen af dette stik er mere praktisk end det på forsiden, især hvis man skal have en kaffemaskine stående på køkkenbordet, så er der ikke nogen ledning som er i vejen.

Det anden stik jeg havde købt, var planen at det skulle monteres på sengens sokkel som vender mod siddegruppen, det gav mulighed for at lade iPhone, iPad eller andre ting. Her skulle jeg dog hente strømmen ved sikringsholderen, som sidder i højskabet. For en sikkerheds skyld, valgte jeg at afbryde strømmen helt, så jeg kunne arbejde uden fare for at komme ”i stødet”.

Den sidste ekstra stikkontakt der skal monteres skal sidde på højskabet, lige bag den ene sofa, så vi har mulighed for at lade de ting som skal oplades.

Jeg mangler så blot at montere et dobbelt strømudtag inde i højskabetskabet, dette skal bruges til antenneforstærkeren og støvsugeren, så skulle der være strømudtag nok.

De nye kontakter, er selvfølgelig købt hos en campingforhandler, der sælger Adria, da jeg gerne ville have de skulle være magen til dem der er i campingvognen i forvejen.