Fotoalbum

En Dalahäst fødes.

Lige siden jeg så den første Dalahäst, har det været mit ønske at se hvordan denne blev til, men turen til Nusnäs ved Mora virkede som en uoverskuelig tur dengang. For 8-9 år siden planlagde vi en campingtur til Mora, bl.a. for at se dette stykke håndarbejde, men dengang blev turen ikke til noget, hvad der kom i vejen husker jeg ikke nu.

Så her i 2007 lykkedes det at få gjort drømmen til virkelighed, vi havde i god tid inden sommerferien planlagt en ny tur til Mora, og med kun det ene faste punkt på turen, vi ville se Dalahästen hvor den bliver ”født”. Nusnäs ligger midt imellem Mora og Rättvik. Vejen ned til byen er ikke ret bred, i forhold til andre veje i Sverige som fører til turistområder, måske er dette bevist, for at passe på det utroligt smukke område, der er her.

Når du kommer gennem det sidste sving, ligger Nusnäs som en gammel Svensk landsby med gamle fuldtømmerhuse som helt sikkert er mere en 150 år gamle. Midt imellem disse ligger de 2 brødre A. Olssons Hemslöjd www.grannas.com & Nils Olssons Hemslöjd, www.nohemslojd.se værksteder og butikker.  Hvis du læser nedenstående som jeg har oversat fra en Svensk brochure og ser billederne, får du et lille indblik i denne oplevelse, men at se det i virkeligheden, kan jeg kun opfordre andre til.

Sådan startede det:

Det var ganske naturligt at det blev en hest. Man kan spore begyndelsen på dette håndværk til skovhytterne allerede i 1700-tallet. Der sad karlene om vinteren omkring ilden og hvilede ud efter en dag med skovhugning og tømmerkørsel. De havde lavet mad, efterset værktøjet så det var klart til næste dag og ofte slappede de af ved at snitte en figur af en eller anden slags.

For det meste snittede man en hest. Hesten var dengang noget værdifuldt, som stærkt bidrog til familiens forsørgelse. Den var en god kammerat, som trak læsset i skoven om vinteren, arbejdede på mark og eng når foråret og sommeren kom. Hesten blev også brugt på gården til at køre til andre byer og sogne når det behøvedes, både til hverdag men også til årets mange højtider. Det var ture til møllen, til markeder og til kirken. Med hesten fragtede man de nødvendige ting der skulle bruges til den skønne fäbod (bl.a. i Sverige har landmanden mange steder 2 gårde, fäboden bruges om sommeren og ligger tit på en eng i skoven, hvor dyrene så kan græsse frit). Der var så meget glæde ved en hest og børnene var glade og trygge ved den. De red uden sadel og indimellem sad der mange på dens stærke ryg.

Karlen fra skovhuset tog sine snittede træheste med hjem til børnene, her blev de et dejligt stykke legetøj som kunne bruges både ude og inde.

Omkring 1800-tallet blev det mere og mere almindeligt at træhestene blev malet og fik sine fine og kunstfærdige mønstre. Den specielle måde man maler i Dalana på, blev inspiration til disse mønstre, dette kan man bl.a. se hvorpå den farverige måde blade og blomster er malet på skabe og kister.

De som drog ud for at sælge kurvevare, slibesten og trætønder, tog disse heste med i deres sortiment. Mange gange blev træhestene brugt som betaling for mad og logi. Træhestene kom fra byerne omkring Mora, Vattnäs, Risa, Bergkarlås og Nusnäs.

Den mest kendte snitter fra gammel tid i Nusnäs var Tysk Anders Gunnarsson, også kaldet ”Gamben Damben”.

 I 1928 tog brødrene Nils & Jannes Olsson dette gamle håndværk op. Nils var da 15 år og Jannes 13 år. Her i bygden har man siden lavet den ægte Dalahäst, men rundt om i Morabygden er mange beskæftiget med at snitte heste til levering i Nusnäs, hvor malingen sker.

Et rigtigt håndværk fortsætter som før.