 |
 |
|
 |
 |
www.campingsider.dk & www.vennegaard-fritid.dk
En kold januar søndag på Gilleleje Havn, er der ikke meget liv, og slet ikke når der skal spilles om EM-guld i håndbold.
En kold januar søndag på Gilleleje Havn, er der ikke meget liv, og slet ikke når der skal spilles om EM-guld i håndbold.
Vores planer for 2012
Vi skal teste et produkt fra Bon-fire www.bon-fire.dk som de har stillet til rådighed for os. Rene fra Bon-fire i Svendborg, vil gerne have os til at undersøge om det er noget for os campister, bl.a. på de ture som vi har til Norge & Sverige.
Det mobile bålkøkken er et fuldt udrustet køkken med gryde, grillrist og pandekagepande. Det betyder, at al slags mad nu kan laves udendørs, og ikke kun som hidtil – grillmad og snobrød. Vi glæder os meget til at prøve dette på vores ture.
Jylland er blevet en del forsømt af os i de sidste par år, men nu tager vi igen fat på ture til ”fastlandet”, men vi har endnu ikke bestemt os for, hvilken del af Jylland det bliver. Dog er et sikkert, campingvognen skal til det årlige service hos
www.kg-camping.dk
i Kolding, så mon ikke den første tur går omkring Sønderjylland.
Sommerferien går igen til Norge, vi blev så begejstrede over den flotte natur ved vort sidste besøg, så turen kommer sikkert til at gå til Bergen videre over Atlanterhavsvejen og så til Trondheim.
Og lad os så se, hvilke andre ting vi kan finde på i løbet af året.
Husk at se under fanen, "Projekt Sprite 400"
Der kommer stadig nye billeder ind, fra den renovering Mogens er igang med på denne ældre dame.
Så kom der igen nyt fra Mogens og hans Sprite projekt, her i starten af det nye år. Der er lagt 5 nyebilleder ind, denne gang er det køkkenbord og sengene der er kommet på plads. Mogens skriver:
En rigtig (lidt forsinket) glædelig jul, og et godt nytår, til dig og din familie. Det har gået lidt trægt med vognen, her sidst på året, men lidt er der sket. Der er kommet lidt skik på indmaden, og lillejuleaften, hvor jeg holder jul med mine børn, sad vi ude i den, og fik kaffe og æbleskiver, det var kanon hyggeligt.
Isoleringen, virker perfekt, jeg har prøvet en aften, hvor det var 5-6 minusgrader, at måle el forbruget, hvor varmeovnen var sat på laveste trin (750W) og ca.23 grader 1 m over gulvet. Der var forbrugt ca. 2.2 kw. Der var behageligt, og ingen fodkulde. Jeg vedlægger de sidste billeder, og håber det kan gå lidt raskere fremad, i det nye år. Vi har sat en ny deadline, der siger 1. juni hvor vi vil besøge min søn i Paris, så må vi se om den holder, men jeg hygger mig stadig med projektet, og det er jo det vigtigste.
Mvh
Mogens
Her er link direkte til siden:
Sprite
400 projekt
Kære Campister
Så gik endnu et år, og adventstiden står for døren.
2011 bliver et år, vi husker for en hård, men smuk hvid vinter, et dejligt forår, og så en sommer, der i nogen udstrækning druknede i regn.
Men vejret er heldigvis ikke det eneste, der tæller.
Vi har haft mange dejlige dage, hvor fuglefløjt og summen af legende børn, duften af grill-mad, græs og blomster, og lyden af hygge og fællesskab har skabt den stemning, der er CAMPING.
Som vi plejer på denne tid af året er vi godt i gang med at beskære, fælde og klippe på pladsen. Vinterens arbejde byder også på mange små reparationer og nye tiltag.
Vi siger tak for besøg og for fællesskab i året, der svandt. Vi glæder os til at se jer igen, og ønsker jer alle en glædelig adventstid og jul, og et velsignet nytår.
Sæsonen 2012 starter d.30 marts med Standerhejsning Påskelørdag d. 7 april.
Hjertelig hilsen og på gensyn
Per og Henny
Hjemmeside: www.rodvigcamping.dk
|
Forsøgsdyrene har brug for din hjælp
|
|
Det skulle være slut i 2013
I EU har det siden 2004 været forbudt at lave dyreforsøg med kosmetiske produkter. Og siden 2009 har EU principielt haft forbud mod dyreforsøg med kosmetiske ingredienser. Dog har det på en række områder været tilladt at fortsætte forsøgene indtil begyndelsen af 2013. Det betyder kort sagt, at man i dag ikke må teste fx læbestift på dyr, men gerne de ingredienser, der indgår i læbestiften. Nu har EU-Kommissionen netop udsendt en rapport, hvor det vurderes, at der fortsat er brug for forsøgsdyr til test af kosmetiske ingredienser. Begrundelsen er, at ingredienserne endnu ikke er testet færdig, ligesom der kan komme nye ingredienser til, og ifølge rapporten er der ikke alternativer til forsøg på dyr. Dyrenes Beskyttelse frygter, at EU-Kommissionen vil bruge rapporten til at få gennemført, at dyreforsøg med kosmetiske ingredienser må fortsætte også efter 2013. Dyreforsøg er overflødige og unødvendige Dyrenes Beskyttelse mener, at test af kosmetiske ingredienser på dyr skal stoppes. Dyrene skal ikke lide, fordi mennesker vil se godt ud eller lugte godt. Du kan hjælpe forsøgsdyrene Dyrenes Beskyttelse indsamler underskrifter. Og med din støtte i ryggen tager vi kontakt til regeringen, danske politikere i Europa-Parlamentet og til EU-Kommissionen for at hindre, at dyreforsøg med kosmetiske ingredienser får lov at fortsætte.
http://www.underskrift.dyrenesbeskyttelse.dk/index.php
På forhånd tak for din hjælp.
Britta Riis Direktør Dyrenes Beskyttelse
|
Hundevenlige pladser helt uden problemer!
Alle os der gerne vil være gode ved vores hunde og have dem med os på ferie, og som altid søger efter en campingplads, B&B eller andre steder, hvor vores hunde også er velkommen, kan nu finde hjælp på en ny hjemmeside.
Siden er under opbygning, dels af initiativtageren til denne side, men både du og jeg kan være med til at gøre den endnu bedre, med mange links, til steder hvor vores firbenede venner ikke er noget problem.
Linket til siden er:
www.feriemedhund.dk
Siden udbygges løbende med nye ting til salg
Både Janne og jeg, kan godt lide gamle ting, specielt er vi begge meget glade for ting i glas. Under vores søgen har vi fundet en hjemmeside under opbygning, der netop vil handle med disse ting, det bliver spændende at følge hvad der kommer til salg.
Link til siden er:
www.godt-genbrug.dk
Vil gerne svare på mail, men kan ikke!
Det sker, at vi modtager en hilsen på hjemmesiden, hvor afsenderen gerne vil have et svar eller et råd, når vi så forsøger at sende mail til rette person, så kan dette ikke lade sig gøre, enten fordi modtagerens mailboks er fuld eller mailen er skrevet forkert.
Et godt råd vil være, brug vores mail adresse som er på siden, for så får vi den rigtige modtager mail, når vi skal sende svar retur.
For god ordens skyld, så er her vores mail adresse:
info@vennegaard-fritid.dk
Siden sidst redigeret d. 29. januar 2012
Det ville glæde os, når du har set og læst vores indlæg på hjemmesiden, eventuelt vil komme med en kommentar til den i vores gæstebog,
KRITIK eller ROS
kun på den måde, er det muligt for os at gøre denne hjemmeside bedre.
Velkommen til vores by Gilleleje
Vi har så meget at byde på her på toppen af Nordsjælland, så jeg kunne bruge mange sider på at beskrive alt om byen eller vores kommune Gribskov, men så er det jo godt at vi har en aktiv turistforening i byen, som kan klare denne opgave, her er linket til den:
www.gilleleje-turistbureau.dk
På Deres side, kan du finde mange links til aktiviteter i hele vores store kommune, der tidligere var de 2 kommuner Græsted-Gilleleje & Helsinge.
Vil du se hvordan vejret er i Gilleleje lige nu, så brug linket:
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/byvejr_danmark.htm?by=3250
En tur ved vandet kan sætter tanker i sving
Dette billede er taget på Vest-stranden i Gilleleje, en kold forårsdag, hvor "dækket" på badebroen endnu ikke er lagt på.
Min første tanke da jeg så motivet var:
En bro til det uendelige, hvor det kun er os selv, der sætter grænser, for hvor langt vi vil nå.
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|