Mora Sverige

Et ophold for en enkelt nat, kræver ikke det store. Her på Ekuddens Camping i Mariestad.

Lige et stop på vej mod Mora, for at få lidt frokost.

Udsigten ind i skoven fra vores frokost pause.

Mora Camping, godt med besøgende. Kirken i baggrunden er Mora kirke.

Dalahesten der var med da Danmark vandt Melodi Grand Prix'et i Sverige i år.

Rundturssejlads på Siljan søen kan man få med denne båd, med bespisning.

Vi valgte dog at besøge denne båd, med dejlige store is.

Godt nok har det regnet, men ikke så meget. Denne ældre Polar er blevet en flydende campingbåd.

Savværket i Förnäs, hvor der også laves Dalarheste.

Her er man igang med at male en større hest. Vi købte selvfølgelig en, dog ikke så stor.

Råskårede heste, klar til at blive snittet færdig, dette er håndarbejde.

Rättvik Kirke, som ligger lidt udenfor byen. Meget stor og flot kirke.

Stolebænkene i kirken er flot bemalet på ryglæn.

Meget smukt orgel, placeret lige over indgangen til kirken.

Skiltet der fortæller lidt om kirkens historie.

Disse huse blev i sin tid brugt til kirkegængerene som kom langvejs fra.

Selv ved kirken er der en lille anløbsbro til kirkegængerne, som sejlede til kirken over Siljan søen.

Kommer du til Mora området, skal du køre til Leksand, her findes en fabrik med udsalg, og det er billigt.

Grundlæggeren af knækkebrødsfabrikken, sammen med sin frue, står udenfor kontorbygningen.

Indgang til fabrik og udsalgsbutikken, der var rigtig mange da vi besøgte den, og der blev købt i kassevis også af os.

Lageret bliver hele tiden opfyldt, og der bliver handlet meget.

Jeg tror ikke denne ovn er stor nok til produktionen, men hyggeligt ser det ud i butikken med denne.

Gade i byen Tribble, man forventer næsten at Emil fra Lönneberg kunne komme farende.

Hugo Alvèn, gift med maleren Marie Krøyer, havde denne bolig i Tribble.

Gårdparti fra Tribble, her gad jeg godt tilbringe meget mere tid.

Volvo N86 årgang 1967, ikke helt så gammel som husene, men det er ligesom den hører hjemme blandt dem.

Trollhättan Kirke, et meget flot bygningsværk, både ude-og indvendigt.

Dette smukke syn møder en når man træder ind i kirken.

Flot mosaikvindue over globen til at sætte lys i. Vi satte selvfølgelig et lys, og lod tankerne gå til vores kære som ikke er mere.

Turbinehjul som blev udskiftet i 2008, efter 66 års virke. Effekten på denne turbine var 50 MW

Lidt læsestof vedr. turbinen.

Fra sluseområdet lige overfor kirken, dette bliver fyldt med vand kl. 15:00 hver dag, når den grønne sluse til v. i billedet åbnes, så kommer der 300.000 liter i sekundet, imponerende.

Dette er turen vi tog denne sommer, 2023 km.

28. juli 2013

Sommerferie 2013

 

Vi havde først bestemt os for, at vores tur til Sverige skulle holdes i det sydlige, altså i Skåne eller Blekinge Län, men efter en TV udsendelse tidligere på året, hvor der blev vist billeder fra Dalarna og området omkring Mora, ændrede vi vores planer.

Lørdag d. 6. juni tog vi færgen Helsingør/Helsingborg og er nu på vej til Mora, med en enkelt overnatning i Mariestad, på en af de campingpladser vi tidligere har været på Ekuddens Camping det passer med en kørsel den første dag på ca. 393 km. Der er ikke sket de store ændringer på denne plads, siden sidst vi var der. Vi finder hurtigt en plads for den ene nat vi bliver der, og går forholdsvis tidligt i seng, da vi vil køre tidligt næste dag, det sidste stykke til Mora.

Vi er klar til at køre fra Mariestad kl. 8:30, med kurs mod Mora, en strækning på 304 km. Der bliver som sædvanligt gjort holdt så Hulda kunne blive luftet, og vi kunne få rørt os lidt. Vi gør et holdt på en plads som er lavet i skoven for læsning af træstammer, noget ujævnt, men det går nok til et kort hold hvor vi spiser. Her får vi selskab af 2 tyske campister, som også vælger at holde et kort rast her for at spise.

Kl. 13:30 triller vi ind til receptionen på www.moraparken.se der er færre campister på pladsen end sidste gang vi var der, så vi får en del pladser at vælge imellem, og finder hurtigt en plads hvor der også er skygge fra et par store fyrretræer, dette mest for Hulda’s skyld, så hun ikke skal ligge i solen hver gang hun er ude. Resten af søndagen går med at slappe af, og planlægge de næste par dage, ikke fordi vi skal en hel masse, men der steder som vi ikke har set de sidste par gange vi har været her, og noget vi gerne vil se igen.

Noget af det vi skal se denne gang er Leksands Knäckebrød i Leksand www.leksands.se – her er der mulighed for at købe direkte fra fabrikken, til priser der ligger langt under butiksprisen.

Vi skal også lige et smut forbi Hugo Alfvàns gård i Tribble som ligger lige udenfor Leksand www.alfvengarden.se  . Komponist Hugo Alvèn blev gift med Marie Krøyer, da hun bliver skilt fra maleren P.S. Krøyer .

Et must der skal ses, når man besøger området omkring Mora, er de 3 steder hvor der bliver lavet Dalarheste, www.nohemslojd.se - www.grannas.com  &  www.farnashemslojd.se

Vi forlader Mora for at køre sydpå igen, vort næste stop er www.caravanclub.se/skutberget-campinginfo - hvor vi plejer at komme. Efter et par dage her, kører vi mod Trollhättan, som skal være det næste stop inden vi kører helt hjem, igen bliver det en af vores faste campingpladser vi benytter www.stenrosetscamping.se

Denne tur var på bare 2.023 km., men med rigtig mange gode oplevelser, og en enkelt meget negativ, som jeg vender tilbage til senere.