Camp Let Safir

 

Man lærer med årene, at man aldrig skal sige aldrig, men hvem havde forestillet sig, at nu hvor vi skriver 2020, har Corona epedemi og ikke rigtigt kan komme nogen steder, så ville vi gå hen og købe en CAMP LET SAFIR, og så endda en veteran med 32 år på bagen. Men måske den passer til os, her i vort efterår, hvor jeg nærmer mig de 72 år.

Det hele startede med, at jeg sad og så på annoncerne på Facebook's markedsplads, her faldet jeg over en billedserie af denne ældre teltvogn, og inden jeg havde set og tænkt mig om, var jeg i kontakt med sælger. Han havde købt den fra ny hos NEERGÅRDS CAMPING i Hedehusene, d. 8. august 1988 som helt ny, han og familien havde været i Frankrig og Portugal med den, en gang om året frem til 1998, her blev den så pakket sammen, hynder og telt blev opbevaret i en lun kælder, og selve vognen blev kørt ind i garagen.

Nu stod han for at skulle sælge huset, og så skulle den væk, så derfor havde man monteret alt i den igen, og kørt den til en forhandler der lovede at sælge den for ham, der skete bare ikke noget, og her kom jeg så ind i billedet. Han hentede den igen hos forhandleren, og vi mødtes og fik lavet en handel på den, det var mandag d. 2. august.

Dækkene var tilbage fra 1998, godt ovale og revnede i gummiet, men de skulle jo fornyes alligevel inden et syn. Hjulene blev afleveret hos Euromaster i Hillerød og afhentet igen torsdag formiddag, jeg havde bestilt syn hos Applus i Helsinge torsdag eftermiddag, og den gik selvfølgelig igennem synet og blev samtidig Dansk tempo 100 godkendt. 

Nu begyndte det rigtige arbejde med den, betrækket på hynderne og gardinerne blev taget af og vasket, hele vognen blev vasket af, og køkkensektionen blev slebet og fik ny teakolie, ja det er rigtigt, teakolie, da hele denne del er lavet af fint teaktræsfiner ligesom lågerne i overskabene er.

Teltskørtet på selve vognen have 2 små skader i fluenettet, på det forreste vindue og ved døren, dette skørt har jeg taget af, og afleveret det hos, Conny's Systue i Gadstrup, som kunne lave det.