Polarcirklen

Vi er stoppet op, for at strække ben og Hulda kan blive luftet.

En af de første tunneler vi møder er i Sverige.

Efter 691 km. kørsel, drejer vi ind på Hedemarktoppen Hotel & Camping i Hamar

Selve Hotelbygningen ligger meget højt.

3 af de mange hytter, set fra Hotellets terrasse.

Endnu flere hytter, alle i meget flot stand.

Toiletbygningen i forbindelse med campingområdet.

Hallen her, blev bl.a. benyttet under Olympiaden i 1994

Endnu et kik fra Hotellets terrasse, ned over noget af campingområdet, med byen i baggrunden.

Og så endnu et fra terrassen, flot udsigt som man selv skal opleve.

Denne bygning er skøjtehallen fra Olympiaden i 1994, taget med zoom, derfor den utydelige kvalitet.

En lille kirke vi kom forbi, Fåvang Kirke, skulle der lige et par billeder af.

Fåvang Kirke

Fåvang Kirke

E6 er noget trystesløs, når skyerne hænger så lavt som her.

Ringbu Stavkirke, har denne flotte indgangsportal.

Stavkirken er et imponerende syn, utroligt hvad man har kunnet lave.

Kirken er fra 1200-tallet, med en tilbygning i 1630

Ovenpå kirkegårdsmuren, ligger der gamle gravsten.

Noget af kirkegården til Stavkirken.

Man har bevaret en del gamle gravsten, disse er dog i jern.

Men også gamle gravsten i granit er bevaret.

Vi har ingen billeder af kirken indefra, fotografering var forbudt, desværre.

Vi er nu nået til Folkstumyra Naturresevat, hvor vi gjorde et stop.

Skyerne ligger stadig tungt, men det ser ud som om det vil klare op.

Ved Dovregubbens bolig gjorde vi også holdt, for at købe lidt minder med hjem.

Der var ikke mange på besøg, måske vejret afskrækkede nogen.

Her er han så, den fæle karl, men han gør vist ikke nogen noget.

Lige inden vi kører ud af naturreservatet, gør vi igen holdt. Det er vand der fosser ned af fjeldet.

Og der er meget vand i fossen.

Flot ser det ud, når vandet fosser forbi, og bliver pisket til hvidt skum mod stenen.

På rastepladsen stod dette skilt, vi så desværre/heldigvis ikke nogen.

Sidst i Juli måned, og stadig sne på fjeldet.

Og der var meget af dette hvide stas.

Skyerne har svært ved at forsvinde.

Man skulle næsten tro, at de hang fast i fjeldene.

Og temperaturen er ikke til at prale af, kl. 11:50 bare 7,5 grader C.

Indkørslen til Vikhammar Motel & Camping

Motellet set fra Campingpladsen.

Lidt af campingpladsen, den blev sidst på dagen fyldt helt op.

Nogen af hytterne og teltplads.

Udsigten fra vores campingvogn.

Hulda holder øje med hvem der kommer.

Gade med huse fra den gamle del af Trondheim.

Så smukt kunne man lave døre før i tiden.

Den sidder i dette gamle hus.

Helt ned til vandet og endda ud over, byggede man husene.

Sideindgang til Nidaros Domkirke, som er Norges nationalhelligdom.

Nærbillede af sideindgangen.

Den imponerende forside af Nidaros Domkirke, påbegyndt i år 1070

Detaljer fra forsiden.

Flere detaljer fra forsiden.

Om det så er brønddækslerne, så er de udsmykket.

Mindesten over faldne i krigen 1940-45, rejst af Trondheim by som minde.

Denne bygning ligger lige foran facaden til Domkirken, 22. juli og flaget er på halv.

Råduset i Trondheim.

Gammel guldsmedie butik, helt tilbage fra 1770, læg mærke til vinduerne.

Indgangsparti til Tinghuset.

Detaljer fra indgangspartiet.

Detaljer fra indgangspartiet.

Detaljer fra indgangspartiet.

Vor frue kirke, bygget i 1739, restaureret frem til 2004.

Trondheim torv, med Vor Frue Kirke i baggrunden.

Torvet med statuen af Olav Tryggvason, som er byens grundlægger.

Studenten i den gamle stad, lavet af Nils Aas i 1996.

Krydstogtskib udenfor havnen, passagererne sejles ind i små både.

Sejlskibe i havnen, og bagerst endnu et krydstogtskib, som kunne lægge til kaj.

Kristiansten Fæstning.

Kristiansten Fæstningstårn fra 1681.

Datidens uniform.

Håndvåben og kanonkugler.

Opstilling ved en af kanonerne i tårnet.

Beskyttet bag tykke mure, står kanonerne.

NTNU - Norges Teknisk Naturvidenskabelig Universitet, set fra tårnet på fæstningen.

Udsigt fra tårnet på fæstningen, det norske flag er på halv, 22. juli 2011.

Nidaros Domkirkes tårne, set fra fæstningstårnet.

Udsigt fra Fæstningen.

Mindetavle i fæstningsgården.

Mindeplads for dem der blev henrettet af tyskerne under krigen 1940-45.

Dette billede taler for sig selv.

Rester af henrettelsespælene. Som efterkrigsbarn bliver jeg meget harm ved at se disse.

Kristiansten Fæstningen, en stort og bombastisk bygning, som idag heldigvis er meget fredelig.

Næsten alle steder, fosser der vand ned over klipperne.

Tågen ligger stadig lavt over fjeldene, her tidlig morgen, på vej mod nord.

Et par autocampere har holdt på almensretten natten over.

Lange lige vejstrækninger, med fjeldene ude i horisonten.

Det er underligt, vi har endnu ikke set hverken Rener eller Elg

Små stenvarder på vej ned til Formofoss

Dette skulle være et godt sted at fiske Laks, der var et par stykker som havde snøren ude.

På dette sted falder fossen over 30 meter.

Vandet forstøves i luften, et flot syn.

Efter faldet, løber vandet stille videre, det er her Laksen står.

Broen i baggrunden er vejbroen over fossen.

Billedet her er fra vejbroen og ned mod faldet.

Namsen, som også kaldes "Flodernes dronning".

Vi var ikke inde, men skulle lige have et par billeder.

Gad vide om dette er en model af en seniorcampist på fisketur.

Så er vi nået til skillelinien mellem Syd & Nord.

Porten til Nord Norge, vi er på rette vej.

Der begynder at ligge mere sne på fjeldene.

Desværre kan et billed ikke give denne smukke udsigt fuld værdi.

Jeg forsøger, efter bedste evne, at tage billeder der bare gengiver lidt af alt det smukke.

Læg mærke til hvor klar og blå himlen er her mod nord.

Endnu flere fjelde ude i horisonten med sne.

Stadig smukke fjelde og veje der snor sig omkring disse.

Man bliver helt stille indeni, hvor kan noget være så smukt.

Camperen foran har plader på, jeg har blot retoucheret dem væk. Her kan man rigtig se højdeforskellen i landskabet.

Så nåede vi til Motel & campingpladsen i byen Mo i Rana.

En stor forholdsvis plan plads, med gode servicebygninger. Der blev fyldt op sidst på dagen.

Et enkelt billede nedefra vandet og op mod byen.

Står du oppe i hovedgaden, og ser ned mod vandet, står denne Havmand lige et stykke ude i vandet.

Frodige marker langs vejen mod Polarcirklen.

Stadig landbrugsjord så langt mod nord.

Fjeldene bliver nu højere.

Og så er vi der næsten, kun 2 km. tilbage.

Her ligger så Polar Centret, vores mål for turen.

Der holder endnu ikke så mange på parkeringspladsen.

Men der kommer hele tiden biler til.

Skulptur ved Polar Cirkel Centret.

Centret ligger meget flot, med fjeldene i baggrunden, hvor der stadig er sne på.

Lidt tættere på, så centret bedre kan ses.

Stensætning med tavle over Saltfjellet's Landskabsverneområde.

Selve tavlen på stensætningen.

Masser af stenvarder, som besøgende har lavet gennem tiden, på nogen var der navn og årstal.

Beskrivelse af Svartisen som er 2 store isbreer, hvor isen er ca. 2500 år gammel.

Endnu en tavle, denne med geografien.

Polar Cirkel markeringen fra 1937.

Selv heroppe er der mindesten over faldne i krigen 1940-45.

Her var det Jugoslaviske partisaner der kæmpede for Norge.

Mindestenen med stenvarder i baggrunden.

Janne syntes, at der skulle tages et billede af mig, nu hvor en af mine drømme var gået i opfyldelse.

Første stop i Sverige, er ved denne sø, med bådhuse i vandkanten.

Samme sø med et Norsk fjel i baggrunden, hvor der stadig ligger sne.

Janne har taget næsten samme motiv.

I den første by vi kommer til, Storuman, finder vi denne gamle jernbanestation.

Stationsbygningen forfra. Vi holdt kun i byen for at købe lidt ind.

Ved Umeälv holdt vi og drak en kop kaffe og spiste et stykke mad.

Umeälv er bred, men på dette sted var der ikke så meget vand i den.

Et billede af naturen, som den ser ud her hvor man har fældet træ for at nyt kan komme til.

5 mil til Östersund, men vi stopper for en overnatning i Vilhelmina.

Campingpladsen ligger lige udenfor selve byen, meget let at finde.

Receptionsbygningen, med butik og cafe.

Servicebygningerne med toiletter og vaskemulighed.

Bygningen med køkken og opholdsstue.

Hytterne på rad og række, pæne og velholdte i forskellige størrelser.

Helt ny legeplads til børnene.

Til dem der ikke skal ud hvor vandet er dybt, er der lavet en afgrænsning.

Og vil man ud på dybt vand, og lave hovedspring, så er der også mulighed for det.

Udsigt over pladsen, derfra hvor vi holder.

Og så lige et billede af vores Adria, som vi er meget glade for.

Kirkestaden, bygget af landmænd som kom langvejs fra, for at gå i kirke, og bagefter overnatte inden hjemturen.

Der bygget enkelte nye huse, efter en brand i 1921 som ødelagde en del af husene.

Vilhelmina kirke ligger højt over byen, dette er ikke den første kirke, denne stod færdig i 1840.

På kirkebjerget ligger denne Same hytte.

Samme sted ligger disse 2 huse.

Trollene Tallus & Tallina står også på Kirkebjerget, hvor der er en sti rundt til Sam-husene.

Hesteskoen som blev glemt i et birketræ.

Dette er da legetøj for store drenge.

Indlandsbanen kører kun i sommerhalvåret for turister, går fra Kristinehamn i syd til Gällivare i nord.

Videre mod Mora, holder vi pause ved denne stenbro, en af de største.

Og med masser af vand, der kommer buldrende.

Denne mindesten står på stenbroen, og vidner om hvem der har bygget den.

Og så lige skiltet der fortæller historien om broens tilblivelse.

På 2. dagen kommer vi til Mora Park Camping, hvor vi har været før.

Flot portal over indkørslen til campingpladsen.

Ikke den værste udsigt fra vores asfaltplads.

Vi vil da godt ligge på plads 403 igen næste gang.

Når man er i Mora, kører man da ud til Dalahestens fødeby Nusnäs.

En Dalatop hos Grannas i Nusnäs, den ville jeg godt have stående i haven.

Fra de store til de helt små, 3 størrelser 3,5 mm 10 mm og 15 mm store

15 mm hesten set gennem en lup, der skal et godt og øvet øje for at male denne størrelse.

Sven Wittgren startede som 16 årig med at male og snitte. Birgit Johansson startede som 14 årig, har malet over ½ mill. heste.

Sagabyen i Färnäs.

Her er der restaurant og loppemarked.

Endnu et billed fra Sagabyen.

Fra campingpladsen i Mariestad, mon ikke denne 4x4 kan få alt fastsiddende op.

Reception og kiosk på campingpladsen Ekuddens Camping.

En af de meget flotte og rene servicebygninger på pladsen, det er en fornøjelse at se hvor rent alt holdes.

Campingpladsen ligger lige op til et naturreservat.

Der er masser af ænder lige op til pladsen.

Udsigt fra campingpladsen ud over Väneren.

Og her et kik ind over noget af den store campingplads.

 

Turen går til Polarcirklen

1. del

Så blev det endelig onsdag, den første dag i vores ferie. Oprindelig havde vi planlagt at starte turen mod Norge i dag, men vi havde valgt at bruge denne første dag til en tur i Tivoli med Sine & Peter, Janne’s søsters to børn på 6 og 9 år, man kunne jo ikke vide hvordan vejret var når vi kom tilbage fra vores tur, så det blev vores første feriedag brugt på, og med stor glæde.

 

Torsdag formiddag begynder vi at lægge vort tøj og andet i campingvognen, forinden havde jeg vasket og vokset den, så den var klar til turen. Vi forlader Gilleleje, med kurs mod Helsingør og kl. 10.20 sejler vi mod Helsingborg, med en af de gamle HH færger. Det første chok fik jeg da vi købte billetten, 1.242 kr. for en returbillet, monopolpris, og det endda med rabatten for DCU medlemskab. Det næste chok er færgen, at man vil være bekendt, at tage disse færger ind i driften forstår jeg ikke, noget mere uhumsk end disse game Merkandia-skibe, skal man lede længe efter. Lad os dog snart få den tunnel over dette stykke vand.

 

Da vi kommer i land i Helsingborg, tager vi E6 mod Göteborg. Vi havde besluttet at køre så langt som muligt her den første dag, meget gerne på den anden side af Oslo, inden vi holdt for natten. Der blev selvfølgelig gjort pauser, for at vi kunne strække benene, og Hulda blive luftet. Der var forbavsende lidt trafik nordpå, så turen til den svensk/norske grænse ved Svinesund, gik forholdsvis hurtigt. Efter at have passeret grænsen, svingede vi over til rastepladsen ved den gamle bro, for her at holde en lidt længere pause, det samme havde et par andre danskere gjort, og vi kunne se på kortet, hvor langt vi orkede at køre i dag.

 

At vi ville væk fra Oslo området var helt klart, men tiden og lysten til at køre måtte bestemme hvor langt. Da vi er kommet nord for Oslo, begynder vi at se os om efter pladser ud til, eller tæt på E6, og ved Hamar finder vi en plads der kan bruges til den første overnatning, http://www. Hedmarktoppen-Camping Pladsen er nok ikke så kendt, for der holder kun en enkelt autocamper og en campingvogn da vi kom ca. kl. 19.30, efter en tur på 691 km. men i løbet af aftenen kommer der flere og inden vi gik til ro, var pladsen foran Hotellet som ejer pladsen, fyldt. Jeg kan godt anbefale denne plads, her er roligt og ordnede forhold.



Del 2

Tidlig fredag morgen, efter vi har spist morgenmad og Hulda er blevet luftet, kører vi igen, nu med retning mod Trondheim ad E6. Vejen er igen ikke så trafikeret, så vi kommer hurtigt opad og lidt nord for byen, finder vi http://www.vikhammer.no Dette blev en tur, i forhold til i går, på kun 455 km. i en fantastisk flot natur og med mange stop undervejs.

 

Her erfarer vi at det er noget af en sorgens dag for Norge, vi hørte ikke radio før her fredag sidst på eftermiddagen da campingvognen er stillet på plads, hvor vi hører om den frygtelige tragedie der var sket i Oslo og på Utøya.

Man begriber ikke hvad der kan få et menneske til at begå sådan en bestialsk handling, mod helt uskyldige mennesker, som er samlet for at have det rart og fredeligt.

 

Jeg må indrømme, lysten til at skrive en hel masse, var ligesom forsvundet, så jeg håber, at i morgen, lørdag kommer lysten tilbage til at skrive.

 

Del 3

Vi kom sent i seng, der var så meget på fjernsynet om det der var sket fredag d. 22. juli i Oslo og på Utøya, som vi ville følge med i. Men lidt op ad formiddagen beslutter vi os til at tage til Trondheim, og se lidt af byen. Vejret var ikke det allerbedste, lidt gråt, men perfekt vejr når Hulda skulle blive i bilen.

 

Der er en meget trykket stemning overalt i byen, og fra samtlige flagstænger hænger det norske flag på halv stang.

 

Det første som vi gerne ville se, var Nidaros Domkirke, som er verdens nordligste katedral og Norges nationalhelligdom. Den blev påbegyndt i 1070 og er bygget over Olav den Helliges grav.   Desværre var det heller ikke tilladt at tage billeder inde i selve kirken, så vi måtte ”nøjes” med at tage udefra, af dette imponerende bygningsværk.  www.kirkehistorie.dk/Tidligere/Nidaros_Domkirke/Nidaros_kirke.htm

 

Vores gåtur i byen, gik også forbi nogen af de gamle huse som ligger helt ned til og endda ud i vandet, flotte træhuse i dejlige farver. I dette gamle kvarter ligger også Pilgrimsgården, www.pilegrimsgarden.no

 

Vi skulle også en tur omkring Kristiansten Fæstning hvoraf den ældste del er fra 1681. som fæstning blev den nedlagt i 1816 og fra samme år og frem til 1901 fungerede tårnet som brandvagtpost. Under besættelsen af Norge fra 1940-45, brugte tyskerne stedet til henrettelse af norske frihedskæmpere. I dag, heldigvis, er de eneste skud som løsnes herfra, salutering i forbindelse med royale begivenheder. no.wikipedia.org/wiki/Kristiansten_festning

 

Efter turen til fæstningen, går vi igen tilbage til bymidten, her lægger vi vejen forbi Vor Frue Kirke fra 1739, no.wikipedia.org/wiki/V%C3%A5r_Frue_kirke igen blev det kun til billeder udefra. Vi afsluttede denne bytur med at se lidt på selve byen og forretningerne, og fik taget et par billeder hist og her. Trondheim er en dejlig by, som er værd at besøge, vi kommer igen på et andet tidspunkt, da der er masser af ting vi ikke fik set denne gang.



Del 4   

Så forlader vi campingpladsen udenfor Trondheim, for at køre videre mod byen, Mo i Rana. Denne tur skulle blive på omkring 480 km. Vi kører igen opad E6, som er den hurtigste vej når vi skal køre et længere stræk, vel vidende at kørte vi på den gamle vej 17, ville vi se meget mere, men målet er jo Polarcirklen, og vi har ikke ubegrænset med tid, så vi må tage de oplevelser der viser sig.

 

Et af de steder vi passerer, er Formofossen, som har et fald på 30,5 meter, selv her står der folk og fisker laks, det er utroligt at laksen kan springe op ad dette vandfald. En anden stor elv er Namsen, som kaldes ”The Queen of rivers” den er en af Norges bedste lakse elve, og trækker mange lystfiskere til området, hvilket den har gjort helt tilbage fra 1800-tallet. Vi gjorde et kort holdt ved Namsen Lakseakvarium, for at strække benene.

 

Vi passerer nu punktet Nord Land Fylke/Nord Trøndelag Fylke, der er 100 km. til byen Mosjøen og vi er 304 km. fra Trondheim, og ved Nord Norge porten er der en rasteplads vi holder ind på.

 

Landskabet begynder igen at ændre sig lidt, ikke så barskt som jeg havde forventet, men en utrolig flot natur med masser af små søer og fjelde hvor der ligger sne på toppen mod nord. Lyset ændrer sig også, specielt når vi tager billeder kan vi se dette, farverne bliver mere klare, specielt den blå bliver mere blå.

 

Vi fortsætter videre mod Mo i Rana, mo-i-rana.net/index.php byen er den 3. største i det nordlige Norge og den største på E6 nord for Trondheim. Den ligger i bunden af Ranfjorden og på sydsiden af Saltfjeldet’s Nationalpark.

 

Campingpladsen som ligger ca. 2 km udenfor selve byen er Bechs Hotel & Camping, sites.google.com/site/mocamping/moiranacamping . Det er en stor ret flad plads, med forholdsvis nye bygninger, fra Ranfjorden er der en forgrening som går lige forbi pladsen, så vi valgte at lægge os væk herfra, af hensyn til myg.




Del 5
Så kører vi det sidste stykke vej nordpå, ca. 80 km. til Polar Cirklen, vi har valgt at lade campingvognen blive på campingpladsen, da vi alligevel skal køre mod Sverige ad E 12, som ikke ligger så langt fra campingpladsen.

 

Fjeldene er begyndt at blive højere og mere bare at se på, samtidig kommer der også mere sne på disse fjelde, men i dalen langs vejen, er der stadig frodig landbrugsjord. Temperaturen er begyndt at falde, fra 18 grader i Mo i Rana til 11 grader.

 

Efterhånden som vi nærmer os Saltfjeldet, www.dirnat.no/content/500041040/Saltfjellet-Svartisen-nasjonalpark hvor Polar Centret ligger, er det også begyndt at blæse kraftigere fra nordøst, så det bliver nok et koldt og blæsende besøg   www.polarsirkelsenteret.no , så dukker den runde bygning frem, med sit sorte tag og de røde vindskeder, et flot syn som vi har glædet os til at se.

 

Vi parkerer og går direkte til centret, iført trøjer heldigvis havde jeg også været forudseende og taget lange bukser på.  I centret er der alt det som jeg vil kalde ”skrammel-souvenier”, men også pæne ting. Selvfølgelig skulle vi have noget med fra begge kategorier, alt andet ville da være dumt. Efter en times tid i centret, går vi ud på området omkring centret, her der grønt lige op ad bygningerne, men længere væk bliver det grus og sten. På et større område, har besøgende bygget stenvarder, enkelte har også skrevet navn og årstal på.

 

Efter et par timer ved Polarcentret kører vi lige et stykke længere mod nord, ind i Saltfjellet’s Nationalpark, mest for at se, om der for pokker ikke skulle være et par Rener man kunne tage et billede af, men desværre, ikke en eneste Ren så langt øjet kunne se, så vi vender om og kører tilbage til Mo i Rana, efter en dejlig oplevelse som vi begge har set frem til i et stykke tid.



Del 6   

Så er det blevet tid til at begynde turen hjemad, vi kører tidligt fra Campingpladsen, og tager E 12 som går fra Mo i Rana, til Storuman i Sverige, her stopper vi for at handle ind nu hvor der er kommet lidt andre priser på fødevarer m.m., bl.a. er cigaretter faldet fra 94 norske kroner til 49 svenske kroner, godt det kun er Janne der ryger.

 

Herfra tager vi hovedvej 45 der går direkte til Vilhelmina. Allerede inden vi forlod Mo i Rana, havde vi planlagt at næste stræk skulle gå hertil, vi finder hurtigt campingpladsen, SaivaCamping, www.saiva.se som ligger ned til søen Baksjön i Vilhelmina, 1 km. fra centrum.

 

Vi kan varmt anbefale at besøge denne campingplads, hvis I kommer så langt mod nord, den ligger meget fredeligt og dog i gåafstand til byen, skulle man have lyst til at fiske er der rig mulighed for dette, ligesom der er friluftsbad i Baksjön, med udspringstårn.

Der er 22 dejlige hytter og plads til 44 campingvogne/autocampere, herudover er der selvfølgelig også plads til telte. Servicehuset er pænt og rent, og der er hvad der skal være. Receptionen ligger lige ved indfarten, her kan man købe souvenirer bl.a. ”hemslöjd” og meget andet, her findes også kiosken og en cafe.

 

I Vilhelmina er der meget at se på, bl.a. den gamle kirkestad, huse som i 1800-tallet blev bygget af bønder der kom langvejs fra, og skulle i kirke, så var det praktisk at kunne overnatte inden man skulle hjem igen. En anden ting som man skal se er Hillbert Hellgrens hästesko, der er vokset ind i en birk, efter signe skulle man ved berøring og ønske, få dette opfyldt. Turen fra Mo i Rana til Vilhelmina er på 320 km.

 

Vi tager kun en overnatning i Vilhelmina, men vil helt sikkert komme igen en anden gang, før vi tager det lange og seje træk til Mora, hvor hovedparten af E45 bare er skov, skov og atter skov, dog afbrudt af et ophold ved en af Skandinaviens største buede stenbroer Åsarna, lidt nord for Sveg. Strækningen fra Vilhelmina til Mora er på 585 km.

 


Del 7

Det blev til en enkelt overnatning i Mora, på www.moraparken.se camping, hvor vi har ligget en gang før. Det er en meget stor og velordnet campingplads, hvor der er plads til over 700 campingvogne/autocampere, samt ikke mindre end 68 større eller mindre hytter.

Vi er meget heldige, der var 2 pladser tilbage med el, da vi tjekker ind, en tæt ved vandet og så en asfaltplads, vi vælger den sidste som ligger tæt på en af servicebygningerne. Sidst vi var der, var der nemlig mange myg, så vi skulle ikke ned til vandkanten. Den plads vi får er særdeles god, den ligger op til et stort område med træer, så vi kan sagtens sidde og spise ude, på græsset og endda i skygge af træer.

 

Tidligt næste morgen, kører vi fra Mora, med kurs mod Mariestad, hvor vi tager den sidste overnatning inden vi kører hjem til Gilleleje. Igen bliver det på en plads hvor vi har været en gang før, www.ekuddenscamping.se en dejlig plads med masser af træer og direkte ud til Väneren. Der er 300 pladser til campingvogne/autocampere samt et større antal hytter, i alle størrelser fra 2 til 6 sengepladser. Igen finder vi en plads tæt på servicebygningerne, og den ligger så man har en dejlig udsigt over det meste af pladsen.

 

Vi er nu nået til den sidste dag på vores Polar tur, og efter vi har spist morgenmad, lufter jeg Hulda og samtidig tager Janne opvasken så den er væk. Kl. 10 forlader vi pladsen, med kurs mod Helsingborg, hvor vi er heldige at komme med kun 5 min. til afgang.

 

Vel hjemme i Gilleleje, med campingvognen stillet på plads, er det tid til en opsummering. Bil og campingvogn har kørt upåklageligt, de er jo også begge valgt som årets campingtrækker og årets campingvogn i 2010. Dieselforbruget, på den 3718 km. lange tur, har været 305,53 liter, hvilket giver et gennemsnit på 12,17 km., ganske flot synes jeg.

 

Kun én ting er jeg skuffet over på vores tur, ikke på noget tidspunkt har vi set en Elg eller et Rensdyr, men derimod har vi mødt de 4-benede vejarbejder i det nordlige, Får som holder græs og ukrudt langs vejene nede, når de så bliver trætte lægger de sig op ad autoværnet eller i starten af en tunnel, så man skal lige se sig lidt for.

 

Allerede nu har vi besluttet, at næste sommerferie går igen til Norge, det bliver sikker en tur til Oslo, Bergen og op igen til Trondheim, men der er jo et år til at planlægge denne tur i detaljer.