Den stevnske natur
17. maj 2011
Maj tur til Rødvig Camping
Så er vi startet på den første tur med campingvognen i 2011. Vi har valgt at lade den gå til Rødvig Camping, www.rodvigcamping.dk dels fordi vi ikke har været på denne plads mere end 1 gang før, og dette er helt tilbage i 1996, men også for at se den meget flotte stevnske natur.
Dengang var hækkene af vilde roser meget små, og træerne var næsten ikke til at få øje på, nu er man begyndt at tynde ud i træer, og hækkene er tætte og pænt klippet. Servicebygningerne er pænt vedligeholdt, dog uden at være prangende, der er hvad der skal være. I 1996 kunne man se udover hele pladsen, nu kan man ikke se andet en taget på campingvognene der ligger lige i nærheden.
Jeg havde planlagt, at sætte vores lille Isabella Minor Blue op, men på vej fra Gilleleje og ned til campingpladsen ville Vorherre at det skulle blive anderledes når vi kom frem. Temperaturen faldt fra 17,5 grader til 9,5, samtidig begyndte det at regne, først enkelte dryp der blev kraftigere og kraftigere, for til sidst at gå over i store hagl.
Vi fik Adria’en på plads, mellem regnbyger, så måtte vi vente med at stille forteltet op til næste dag. Pladserne er næsten helt plane, så det gik hurtigt med at få den på plads, og så ind i tørvejr.
Dagen efter, ser vi lidt nærmere på pladsen, som ejes af
Pladsen bærer præg af at være en stor fastligger plads, hvilket nok er nødvendigt, hvis det skal løbe rundt, med de planer Per & Henny har med at få den op på en højere standard og øge besøgs tallene. Pladsen var ikke udviklet og havde ligget meget stille da de overtog den. Med ca 40 % fastliggere er der dog stadig mange pladser til os der kommer på kortere besøg. Per og Henny lægger dog vægt på at det er en CAMPING-plads, og ikke en kolonihave, så fastliggere holdes i ”kort snor”.
I løbet af maj måned, vil der blive opsat etsvømmebassin i forbindelse med legepladsen, Per har nedlagt nogen af pladserne, så der i dag er 182enheder tilbage, dette for at få mere luft til de større campingvogne der er begyndt at komme, så man ikke ligger for tæt. Den bagerste del af pladsen er blevet indrettet til større træf, her kan der nemt være op til 18 campingvogne, og så er der endda plads til et stort festtelt.
Campingpladsen ligger perfekt for besøg i den stevnske natur, indenfor kort afstand ligger Stevns Klint, Stevns Fortet, Boesdal Kalkbrud, St. Heddinge Kirke og meget meget mere, det er bare om at komme ud og suge til sig af oplevelser, men det kræver enten gode ben til cykeltur, eller også at man tager turen i bil.
Desværre var vi uheldige med vejet på denne tur, det regnede fra morgen til aften, så vi valgte at afbryde før tid, men fik dog taget en del billeder fra føromtalte seværdigheder, men vil helt sikkert vende tilbage til Rødvig Camping senere på året, for at se mere.
Seneste kommentarer
Vil i sælge vognen har altid ønske mig en.
Og pris.
Vil I sælge?
hej er det muligt at købe en model magen til den kabe der er afbildet øverst. og hvad koster den ?
Hej hvor kan man få info om en keramik hest som jeg tror er michael andersen den har ikke noget stempel